I 1950 til 1952 sejlede min far med på Fregatten Galatheas jordomsejling. 

Se et lille udsnit af billederne fra hans fotoalbum nederst på denne side.

 

Fregatten Galathea

 

Fregatten Galathea havde navn efter dels den græske havnymfe Galatea, datter af Nereus, og dels efter den 1. Galathea ekspedition, der foregik i 1845-1847, hvor Korvetten Galathea bl.a. sejlede til Nicobarerne for at udforske disse, samt foretage hydrografiske undersøgelser og indsamle etnografisk materiale m.v.

I 1950 startede så den 2. Galathea ekspedition, denne gang for at udforske de store havdybder. Filippinergraven, som man dengang antog for verdens dybeste sted med sine 10.462 meter, var ekspeditionens hovedmål - her skulle man bl.a. undersøge om der kunne være liv på disse store havdybder - hvor vandet altid er mørkt, koldt, og hvor der er et helt ufatteligt tryk. 

Man forlod København den 15. oktober 1950, og kom først tilbage igen den 29. juni 1952 - 118.000 kilometer senere. Udover havforskere, var der også mange andre forskere med ombord - videnskabsfolk med speciale i flora, fauna, etnologi, osv.

Ekspeditionen resulterede i 6 doktorafhandlinger, og et utal af artikler samt det enestående videnskabelige værk Galathea Report.

Den vigtigste pionerindsats var den tekniske påvisning af liv på de største havdybder. Med et slæbetrawl og verdens længste fiskesnøre på godt 12 kilometer, blev i alt 120 dyrearter hentet op fra dybder over 10.000 meter under havets overflade.

Man påviste også eksistensen af såkaldte barofile bakterier, dvs. trykelskende bakterier, der kan leve under det 1000 atmosfære høje tryk, der er på det dybe vand. Endvidere udviklede man en ny metode, der bruges den dag i dag, til måling af planktonproduktionen i havet.

 

Sir Anton

 

Søelefanten endte sine dage på Zoologisk Museum i København, hvor den er endnu!

 

Coco de mer, dobbelt-kokosnød fra Seychellerne til Botanisk Have, København

I Sydney, Australien

Last update: February 20, 2009